Den musikalske rygsæk

Klaveret er et instrument, der bruges i et hav af forskellige genrer og stilarter og som indgår i mange forskellige sammenhænge: Fra et alsidigt rytmegruppeinstrument til fremførelser af storslåede soloværker fra den klassiske klaverlitteratur – plus alt det midt imellem.

De mange muligheder stiller nogle krav til evnen til at kunne overskue mange musikalske elementer på én gang. Hvis du spiller fløjte, tænker du naturligt i melodier og fraser, der afgrænses af behovet for at trække vejret. Og en trommeslager er en del af en urgammel tradition for at kunne frembringe rytmer ved at slå på forskellige genstande. Et klaver derimod kan det ene øjeblik være et rytmeinstrument og det næste frembringe de skønneste melodier.

At blive en god pianist handler med andre ord om at kunne få mange forskellige færdigheder til at gå hånd i hånd, og allerede som nybegynder på instrumentet arbejder man med en lang række discipliner. Alt dette har vi som klaverlærere på Aarhus Musikskole prøvet at sammenfatte i ”Den Musikalsk Rygsæk”: En beskrivelse af, hvilken basisoppakning, vi gerne vil give vores elever med ud på rejsen i klaverets fantastiske verden. Vores ”Musikalske Rygsæk” er i kort form beskrevet nedenfor. Hvis du er interesseret i at læse en mere detaljeret beskrivelse, kan lærernes interne arbejdsdokument downloades her (indeholder mange fagtermer)

Download "Den musikalske rygsæk" som pdf

"Den musikalske rygsæk" i kort form:

Puls & periodefornemmelse

Fast puls kender vi fra mange steder i hverdagen: Vores hjerteslag eller lyden af vores skridt, når vi går en tur. Også musik har en puls. Vi kan ikke altid høre den direkte, men vi fornemmer en regelmæssighed, der skaber en ramme for musikken og kan få os til klappe i takt, vippe med foden eller give os lyst til at danse. 

Pulsfornemmelsen kan øves ved at klappe eller bevæge sig til musikken. På den måde gør man pulsen synlig og hørbar og skaber en oplevelse, der styrker ens indre øre. Det er også en god træning at være omhyggelig med at fornemme pulsen og tælle for, før man begynder at spille et stykke musik. I undervisningen kan pulsfornemmelsen trænes gennem. Fælles puls er det, der får os til at følges ad og gør det muligt at spille sammen.   

Musikkens pulsslag danner takter, der er en tilbagevendende regelmæssighed af f.eks. 3 eller 4 pulsslag. Disse takter kan så igen danne musikalske perioder af forskellig længde. Takt og perioder er med til at give musikken form og en god takt- og periodefornemmelse gør det nemmere at orientere sig i musikken og udføre den på en overbevisende måde. Lidt ligesom med sproget hvor punktummer og kommaer er med til at gøre en sætning forståelig. 

Hørelære og teori 

Hørelære og teori er et vigtigt værktøj, når man skal lære at spille et instrument og er en integreret del af klaverundervisningen. Der arbejdes med at blive fortrolig med musikkens grundelementer melodi, rytme og harmoni - Både forståelsesmæssigt og som færdigheder, man kan bruge, når man spiller. Det kan eksempelvis være viden om, hvordan man skriver musik ned på noder, eller det kan være træning i at efterspille ting, man hører, eller at kunne identificere afstanden mellem to toner blot ved at lytte til dem. 

For de yngste elever kan det være i form af lege og spil. 

For elever på MTA (Musik Talent Aarhus) er der mulighed for at deltage i Hørelære og Teori som et selvstændigt fag på tværs af instrumenterne. 

Teknik 

Klaverteknik handler om, hvordan man gør, når man spiller klaver, og hvordan man træner det.

På ydersiden handler det om fingrene og kroppen i det hele taget; hvordan man sidder bedst, og hvordan fingre, hænder og arme samarbejder. Det handler også om spænding, afspænding, balance; vejrtrækning, syn og hørelse. Kunsten at spille. 

På indersiden handler det om, hvordan man tilrettelægger sin læring og retter sit fokus. Kunsten at øve. 

Noder 

I flere århundreder har komponister og musikere brugt nodeskriften til at fastholde musikalske idéer og kompositioner. Både så de selv kunne vende tilbage og forfine musikken, og så andre kunne opføre den. Derfor har vi i dag en guldgrube af musik tilgængelig på noder. Fra 1000 år gammel kirkemusik til det sidste nye youtubehit.

Klavernoder består af en nodelinje til hver hånd. Her er de forskellige toner vist med noder placeret i forskellig højde og med et system til angivelse af varighed, så musikken får den rigtige rytme. Ofte har komponisten også indføjet anvisninger om f.eks. tempo eller hvor kraftigt musikken skal spilles. 

Som nybegynder handler nodelæsning først og fremmest om at lære de enkelte tegn og notationsformer at kende. Men man træner også at kunne se sammenhænge og mønstre, så man kan oversætte nodebilledet til klingende musik. At blive en god nodelæser kræver øvelse og udvikles i takt, med at man kan mere og mere ved klaveret. 

Ved hjælp af nodelæsning kan man tilegne sig musik skrevet af andre og gennem et personligt udtryk gøre den til sin egen. Det kan både være musik, man kender i forvejen eller musik, der er ny for en. På den måde er nodelæsning en væsentlig del af at kunne få glæde af klaveret – både her og nu og senere i livet.

Akkorder & becifring

Klaveret er et af de instrumenter, hvor man kan spille flere toner på én gang. Når flere toner klinger samtidig, har man en akkord. Til at beskrive opbygningen af akkorder har man becifringssystemet. Der kan f.eks. stå “F” - så er det faktisk en kode for tre toner. Eller “Dm7” - en kode for 4 toner. Disse toner danner tilsammen en klang.  

Hvilke toner der kombineres, er helt afgørende for, hvordan musikken virker på os. Er den glad eller trist - udvikler den sig overraskende eller helt som forventet. Becifringssystemet kan bruges til et nedskrive et akkordforløb, som man kan spille efter – evt. i kombination med noder. Mange sange består kun af 3-4 akkorder, så når man kender nogle få akkorder, kan man ret hurtigt spille mange forskellige sange. 

Fortrolighed med becifringssystemet er samtidig et godt værktøj til at kunne gennemskue og reflektere over den musik man spiller. Mange af de akkorder, man møder i en moderne pop-sang er de samme, som Mozart eller Beethoven brugte for over 200 år siden. Men måden de bliver brugt på, kan være meget forskellig. 

Koordination 

Klaveret er et af de få instrumenter, hvor man som musiker skal holde styr på flere forskellige musikalske roller på én gang: F.eks. en melodi, en række harmonier og en basgang. 

At kunne udføre dette overbevisende kræver, at hænderne kan arbejde uafhængigt af hinanden, og af og til skal den samme hånd ligefrem udføre to forskellige musikalske funktioner samtidig. Træning i at kunne koordinere forskellige samtidige bevægelser i hænder og fingre er tæt forbundet med at lære at spille klaver. 

Når musikken spiller 

Alle disse forskellige færdigheder giver selvfølgelig først mening, når man bruger dem til at frembringe musik. At spille musik handler både om at kunne udtrykke sig og om at reflektere over den musik, man spiller. Nogle gange sker det i form af arbejdet med musik, der blev komponeret for mange generationer siden, og hvor musikken kan bygge bro til tankeverdener fra svundne tider. Andre gange finder man på musikken i det øjeblik, den spilles – med baggrund i det, man har lært.

Klaveret er et af de mest komplette instrumenter til at kunne udtrykke sig musikalsk og at kunne udtrykke sig gennem musik er en gave for livet.