Skip to the content

Grobund Bandakademi

Er du mellem 14 og 20 år? 
Har du lyst til at spille i et band? 
Og vil du gerne skrive din egen musik?
- så er Grobund Bandakademi noget for dig.
  
Grobund Bandakademi har to komplet udstyrede øvelokaler med professionelle banddoktorer tilknyttet, hvor du har mulighed for at komme og øve med dit band. Måske kender du allerede nogle, du kan spille med, ellers hjælper vi dig med at finde ligesindede.
 
I Grobund Bandakademi vil du og dit band blive hjulpet af erfarne, professionelle musikere, som ved, hvad der skal til for at udvikle sig som et band. Undervisningen vil foregå med henblik på at støtte jeres egne idéer og initiativer, og den skal betragtes mere som en slags rådgivning eller vejledning end som decideret undervisning. Der vil være stor forskel på hvilken, og hvor meget hjælp, der er brug for fra band til band, hvilket underviserne vil tage højde for.

Udover den faste ugentlige øvetid på 2½ time er der fri adgang til øvelokalerne samt mulighed for at spille koncerter, festival, turnere, indspille samt deltage i diverse workshops.

Hvis du som elev også er tilmeldt, og betaler for, sang- eller instrumentundervisning på spor 1 eller spor 2 i Aarhus Musikskole, er der 1/2 pris for deltagelse i Grobund.

Se mere på grobundbandakademi.dk 

 

Tilmelding

  1. Forhåndstilmelding: Hvis du gerne vil være en del af Grobund, så skal du forhåndstilmelde dig som interesseret. Du kan tilmelde dig som enkeltperson, som søger et band; hvis I er flere, der mangler nogle bandmedlemmer, eller hvis I er et helt band, der søger vejledning og nye udfordringer. Forhåndstilmelding her

  2. Tilmelding: Det er uforpligtende at lave en forhåndstilmelding, men hvis du starter i et band, skal du efterfølgende tilmelde dig "rigtigt" på en mere omfattende tilmeldingsform her


Tilmeld