Skip to main content Skip to footer

Unge Spiller Klassisk 2024

Finalen i Unge spiller klassisk 2024 blev afviklet den 1. december i Lille sal, Musikhuset Aarhus. 

Konkurrencen Unge spiller Klassisk er åben for alle dygtige musikere fra Region Midtjylland i alderen 13 – 25 år, som ikke går på en videregående musikuddannelse.  

18 unge solister og ensembler var blevet indstillet til finalen gennem indledende runder på Kulturskolen Viborg og Musik- & Balletskolen Horsens.

Et kompetent dommerpanel udvalgt af Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Musikskole udpegede vinderne af de flotte priser fra Aarhus Musikskole.  

Talentprisen blev delt i mellem:
Frederik Kjærsgaard Flinker, Violin MGK-Ø (4.000 kr.)
Anders Rohde, Klaver MGK-Ø (4.000 kr.)

Ensembleprisen: 
FEA Trio: Franziska Schatz Violin, Elias Øslund Jacobsen Cello, Anton Bergmann Klaver, OrkesterEfterskolen (3.000 kr. til hver)
Opmuntringspriser: 
2.000 kr. til:
Johan Thor, Guitar Holstebro Musikskole 
Laura Tolbøll, Marimba MGK-Ø 
Mads Ivarsen, Trompet Aarhus Musikskole 

På dommerpanelets vegne udtalte Simon Wildau stor begejstring for de unges indsats og Musikskoleleder Niels Tilma takkede Det Jyske Musikkonservatorium og Musikhuset for et godt samarbejde til støtte for de unges indsats og til glæde for den klassiske musiks fremtid.  

About the author

Aarhus Musikskole