Skip to the content

Unge Spiller Klassisk 2018

Efter indledende runder i Viborg og Skanderborg hvor mere end 50 unge musikere deltog, samledes i dag, søndag den 25. november, 16 solister og 3 kammerensembler i Lille sal i Musikhuset i Aarhus.

Efter en flot konkurrence med mange store præstationer kunne dommerne Anne Sofie Sloth Nilausen, klaver, Valdemar Ulrikkeholm, fløjte og Niels Ole Bo Johansen, basun, alle stillet til rådighed af Det Jyske Musikkonservatorium, præsentere vinderne.

Den 16-årige trompetist Holger Sandgaard Johansen blev tildelt Dansk Musikerforbunds Talentpris mens Sydbanks Talentpris blev delt mellem den 13-årige pianist Lukas Holm Hansen og den 18 årige pianist Aleksander Roman          

Kammermusikpriserne blev delt mellem to ensembler, Guitarduen Victor Kjær Eskildsen og Albert Freud Abildgaard og  Paloma Duo med  akkordeonspilleren Amalie Ravnsbæk og pianisten Karine Hejbøl Rækby.

På vegne af dommerne udtrykte Valdemar Ulrikkeholm en stor tak til alle deltagerne for deres flotte indsatser og roste både lærere og forældre for den opbakning, der er nødvendig for at nå et højt niveau på et instrument.

Lars-Ole Vestergaard, leder af Unge spiller Klassisk og Aarhus Musikskole takkede Sydbank og Dansk Musikerforbund for den økonomiske støtte og Musikhuset og Det Jyske Musikkonservatorium for det gode samarbejde, der gør, at der er Unge spiller Klassisk år efter år i så flotte rammer.

Konkurrencen forventes at gennemføres igen i november 2019 i et samarbejde mellem Regionens Musikskoler, Det Jyske Musikkonservatorium, Sydbank, DMF og Musikhuset.