Edvard Grieg (1843-1907)
Klaverunderviser Mario Ramon Garcia fortæller om sit forhold til Edvard Grieg:
Edvard Grieg blev den største norske komponist. Han viede en stor del af sin produktion til klaveret, hvor han skabte en magisk verden af klangligt raffinement, perfekte musikalske former og en rig harmonik, som udspringer af norsk folkemusik. Hans musik kan være både kraftfuld, energisk, blid og sværmerisk, ligesom det norske landskab og vejr.
Siden min barndom har Griegs musik altid fascineret mig, fordi hans personlighed er så unik – der skal kun få akkorder til, før at man genkender, at musikken er af Grieg. Hans musik er vidunderlige enkel, fordi alt er sagt med så få noder. Det første af hans værker, jeg lærte, var hans Lyriske Stykker op. 12, og senere fulgte mange flere.
Da jeg afsluttede min uddannelse i klaver ved Universitet i Mexico City, mødte jeg den norske pianist og ekspert i Grieg, Einar Steen-Nøkleberg, efter en koncert, han spillede i Mexico. Han hjalp mig med at komme til Norge for at studere hos ham, samtidigt med at jeg fik et stipendium, som muliggjorde det. Det blev til et ophold i Oslo 1991-93, hvor jeg gik på Norges Musikhøgskole og lærte en stor del af Griegs klaverværker og hans Klaverkoncert i a-mol. Disse år havde en enorm indflydelse for min dannelse. Siden har jeg selv givet mange koncerter med musik af Edvard Grieg, ofte kombineret med foredrag.
Jeg vil gerne dele min glæde for Griegs klavermusik og har lavet en liste af udvalgte værker med links til indspilninger, jeg holder af, som forhåbentlig inspirerer nogen til at lytte til Griegs musik og måske endda lære at spille nogle af hans stykker!
Held og lykke med jeres rejse i Griegs klavermusik og god fornøjelse!
Mario Ramon Garcia, januar 2021