Klaverets helte

George Gershwin (1898-1937)

Klaverunderviser Lars Boye Jensen fortælle om sin fascination af George Gershwin:

Første gang jeg hørte om George Gershwin, var i gymnasiet. Det skete, da vi i musiktimerne lyttede til hans “Rhapsody in Blue” og operaen “Porgy and Bess”. Og snart efter gik det op for mig, at Gershwin ikke kun havde skrevet store symfoniske værker, men også havde et andet talent: Nemlig som storleverandør af små eviggrønne hits til den amerikanske sangskat. For mens jeg gik i gymnasiet, var jeg begyndt at samle på jazzplader, hvor det netop tit var Gershwins melodier som musikerne improviserede over. 

Gershwin voksede op i New York, der i tyverne og trediverne var et sandt mekka for musikelskere. I de store koncertsale spillede klaverløver som Rachmaninov, Godowsky og Horowitz. Hvis man foretrak musikteater, kunne der hver aften vælges mellem et hav af shows på Broadway. Og bagefter kunne man tage til Harlem og opleve de hotte jazzstjerner give den gas.  

Gershwin sugede ivrigt til sig af dette musikalske virvar. Og det hele smeltede han sammen til sit eget tonesprog, der er blevet kaldt “rytmisk romantik”. En stil, der enten strutter af livsglæde eller er længselsfuld følsom, men aldrig sentimental. 

”At spille klaver er en af mine stærke svagheder”, sagde Gershwin engang. Der er i hvert fald næppe nogen tvivl om, at han sad ved tangenterne en stor del af døgnets 24 timer. Og det var typisk for ham, at det især var dér, at han fik ideerne til nye værker. En af hans kolleger skrev, at “de fleste komponister sætter sig ned ved klaveret og siger en lille bøn: ’Kære Gud, hjælp mig’. Det gjorde George aldrig. George satte sig til klaveret, som om han skulle have det sjovt.”  

Og en anden af Gershwins bekendte supplerede: “Når George sad ved klaveret, var han lykkelig. Han kunne trække en yndig melodi ud af klaviaturet som en guldtråd, så lege og jonglere med den, drilagtigt vende og dreje den, flette den sammen i kringlede mønstre, slå knude på den og løsne den igen og slynge den ud i en kaskade af stadigt skiftende rytmer og modstemmer”. 

Tonerne flød altså ud af Gershwins klaver i en lind strøm. Og derfor har det længe været en gåde for mig, at han kun efterlod sig ret få solostykker for klaver på noder. Til alt held har jeg og andre pianister så i stedet kunnet ty til nogle af de utallige arrangementer, hvor Gershwins musik er lagt til rette for to hænder, 10 fingre og 88 tangenter! 

Her er en smagsprøve, hvor Jack Gibbons fortolker Gershwins gennembrudsmelodi “Swanee” – i dette tilfælde ovenikøbet arrangeret af komponisten selv: 

Jack Gibbons plays Gershwin's Swanee - YouTube 

Joe Zawinul (1932-2007)

Klaverunderviser Christian Kraglund fortæller om sin begejstring for Joe Zawinul:

Jeg har så længe, jeg kan huske, været stor fan af keyboardspilleren Joe Zawinul. Zawinul er først og fremmest kendt for sin medvirken i gruppen Weather Report, der fra 1970-1986 spillede en unik sammenblanding af jazz, rock og verdensmusik.  

Jeg var så heldig at opleve gruppen som dreng, da de gæstede Aarhus i 1983. En koncertoplevelse, der stadig står helt klart i hukommelsen. Zawinul var en pioner, der udforskede de mange klanglige muligheder, der lå i de synthesizere og andre elektriske tangentinstrumenter. Han havde en unik evne til at lokke varme og liv ud af de elektroniske kredsløb og brugte nærmest sit arsenal af forskellige instrumenter som en slags symfoniorkester. Samtidig var han en fantastisk komponist og solist, der virkelig forstod at tryllebinde sit publikum – selv en dreng på 7-8 år som jeg var i 1983. Jeg lyttede til min fars LP’er og byggede en LEGO-model af scenen efter koncerten. Siden hørte jeg Zawinul ved flere koncerter i Danmark, hvor han heldigvis var en hyppig gæst. Jeg fandt også ud af, at han tilbage i 60’erne havde fungeret som mere traditionel jazzpianist og blandt andet havde komponeret nummeret Mercy, Mercy, Mercy, der er et fantastisk klaverhit (selvom det oprindelig blev spillet på et Wurlitzer elklaver). 

Jeg har som pianist aldrig selv forsøgt at kopiere eller efterligne Joe Zawinul. Hans musikalske stil og tilgang til de elektriske instrumenter er så unik og personlig, at det ikke rigtig giver mening. Men jeg har altid været imponeret over hans evne til at forny sig og skabe en original musik, der taler direkte til én og er fuld af klanglige åbenbaringer. På den måde har han altid været en stor inspirationskilde for mig.  

Her er et klip med Weather Report fra 1978. Bemærk at Zawinul i begyndel-sen af klippet spiller på et spejlvendt klaviatur. Han havde komponeret nummeret med denne funktion slået til og fortsatte derfor med at spille det sådan. 

https://www.youtube.com/watch?v=03KIfxaS1AA 

Johann Sebastian Bach (1658-1750)

Klaverunderviser Zara Pirumian skriver om sin kærlighed til komponisten Johann Sebastian Bach:

Sidste nat lå jeg søvnløs, fyldt med indtryk efter en koncert med Stravinskij og Skrjabin på programmet. Jeg var blevet revet med, væltet omkuld af kraften fra de storslåede, sælsomme billeder, som nu spillede for mit indre. Som sagt: Umuligt at sove. Så jeg står op, kigger ud i mørket gennem vinduet, mens tankerne flyder, som var en sluse pludselig lukket op. 

Hvis jeg siger, at himlen lige nu er som i min barndom, så er det fordi, at jeg føler og husker det sådan. Jeg tænker på disse to komponister, men også på andre genier for den sags skyld, hvis musik var en del af hverdagen i mit barndomshjem. De ledsagede mig igennem livet, ja, de var en vældig kilde til inspiration, beundring og berigelse. Jeg bevægede mig fra komponist til komponist, fra det ene århundrede til det andet, altid lyttende. Jeg sugede musikken til mig, men mærkelig nok vendte jeg altid tilbage til ét bestemt sted. Til et punkt, som vel kan betragtes som begyndelsen – ikke som en stjerne, snarere som et univers. Men dette punkt kan også tænkes som en afrunding: Som når et punktum bliver sat. Med efterfølgende stilhed og, hvem ved, en chance for et mirakel… 

Jeg går væk fra vinduet og tænder for musikken. Musik af en enestående komponist, hvis evne til at omfavne og løfte os op til andre dimensioner er så indlysende, at jeg tit oplever det som et mysterium. Og således er jeg helbredt og klar til næste dag. I dag vil jeg endnu engang hylde hans navn og fortælle historier om ham til mine elever. 

Vi vil lytte. 

Vi vil spille. 

J.S. Bach. 

https://youtu.be/CdRmtqUucUA