Skip to main content Skip to footer

Bratschundervisning

Lær at spille bratsch på Aarhus Musikskole

Bratsch er et meget brugt instrument især i klassisk musik og lidt inden for folkemusik. Bratschundervisningen på Aarhus Musikskole tager udgangspunkt i elevens niveau, og det er aldrig for sent at starte på bratsch.

Bratschundervisningens formål er at skabe grundlag for musikalsk udfoldelse på et strygeinstrument. For at få glæde af at spille selv og sammen med andre, er det vigtigt, at man lærer sit instrument godt at kende.

Undervisningens form

Bratschundervisningen kan foregå enten efter suzukimetoden (se bratsch suzuki) eller efter mere traditionel pædagogik. Suzukimetoden henvender sig specielt til de yngste elever (3 - 8 år som begyndelsesalder), hvorimod den traditionelle metode er beregnet på de lidt ældre (6 år og opefter), da der her allerede fra begyndelsen spilles efter noder. Bratscher anvendes hovedsagelig til sammenspil, derfor indgår dette også i undervisningen, dels i lektionerne og dels i form af f.eks. orkestersammenspil på flere niveauer.
Undervisningen foregår med en ugentlig lektion á 25 min. enten som enetime eller på hold med 2 elever (når det er muligt at finde en anden elev, der passer m.h.t. alder og niveau).

Sammenspil

For bratsch er der adskillige sammenspilstilbud: kammermusik, strygerensemble, orkester (et efterårs- og forårsprojekt) og fællestimer specielt for suzukielever. Herudover vil der være brug for forskellige ensembler i forbindelse med musikskolens koncerter og andre projekter.

Alderskrav og øvning

Bratscher kan fås i forskellige størrelser. Da det er vanskeligt at skaffe helt små børnebratscher med en acceptabel klang, er det først muligt at starte bratsch fra 5 - 6-års alderen alt afhængig af elevens størrelse.
For at opnå et tilfredsstillende resultat, må man være indstillet på at øve sig regelmæssigt derhjemme, helst dagligt.

Instrumenter og priser

Bratscher kan købes hos instrumenthandlerne her i byen eller ved opslag på Aarhus Musikskole, men køb aldrig en bratsch uden først at have konsulteret læreren. En børnebratsch koster 3 - 4.000 kr.

Aarhus Musikskole ejer et antal bratscher i forskellige størrelser, som kan lånes af begyndere i en kortere periode. Læreren kan fortælle om mulighederne.

Alder 

fra 5-6 år

Priser 

Sæson 24/25 (12. august - 27. juni)
 
 
Instrument- og sangundervisning 
- ved lektion á 25 min. pr. uge
 
Spor 1 (solo):   1.920 kr. / rate* 
  svarende til 524 kr. / måned i 11 mdr.  
Spor 2 (hold):   960 kr. / rate* 
  svarende til 262 kr. / måned i 11 mdr.  
Fra 25 år eller bosat uden for Aarhus Kommune: Dobbelt pris
Administrationsgebyr:   100 kr. / sæson   

      *Undervisningsåret / sæsonen er opdelt i 3 rater     


Se mere info om bl.a. bindingsperioder, udmeldelsesfrister og støttemuligheder her: priser og regler

Undervisningssteder

  • Officersbygningen - Aarhus Musikskole (midt i Aarhus)
  • Hasle Skole (vest for Aarhus)
  • Interskolen (syd for Aarhus) - Mandage og tirsdage efter skoletid
Tilmeld