Skip to the content

Basun

Basunen er et meget brugt instrument i sammenspil. Den kan alt det, som de andre instrumenter kan, plus lidt mere: Glissader / rutsjebaner. Man kan bruge basun i symfoniorkestre, garder, brassbands, rockbands, bigbands og i mange andre sammenhænge. Basunen kan også spille solo og har en dejlig lyd, der er lige så alsidig som menneskets stemme.

Basunen tilhører messingfamilien sammen med bl.a. trompet, horn og tuba. Tonen laves med læberne, som instrumentet forstærker. Modsat sin familie med ventiler har basunen et træk med 7 grundpositioner, som man kan skifte imellem. Trækket gør basunen unik og giver mulighed for at glide fra tone til tone. Det hedder glissader eller rutsjebaner.
 

Undervisning

Inden du starter til basun, kan du med fordel følge et musikværkstedshold. Her får du rytme og musik ind i kroppen, som vi kan bygge videre på i basunundervisningen. Når du starter til basun, starter du på en lille basun, og som du vokser, vokser basunen også med dig. Undervisningen foregår som eneundervisning, hvor du lærer basunen at kende og at spille små melodier.
 

Sammenspil

Med tiden får du mulighed for at deltage i musikskolens sammenspilstilbud som Begynderblæs og Aarhus Concert Band. 
I løbet af året er der mange muligheder for at spille til koncerter og deltage i arrangementer med dine blæservenner fra musikskolen. Hvis du kan samle et par venner, du gerne vil gå til basun med, kan vi også sammensætte et begynderhold i basun.

 

Anskaffelse af instrument

Vent med at købe basun til du har talt med læreren. Musikskolen har en række instrumenter til udlån eller udleje, så du kan prøve, før du køber. Rådfør dig også med læreren før udskiftning til en bedre basun, eller hvis basunen skal repareres. Når du skal gå til spil, er det nødvendigt at have en basun til rådighed af en rimelig kvalitet. Cirkapriser for en basun er 5.000 kr. Bor du i lejlighed, er der også mulighed for at anskaffe en øvedæmper. 

Aarhus Musikskole tilbyder desuden undervisning i flere forskellige messingblæser-instrumenter. Det kan være Trompet, Cornet, Horn, Jagthorn, Euphonium og tuba.

 

Startalder

7 år
 
 

Priser og regler

Priser og regler: Læs mere her om priser og regler
 
Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på musikskolen@aarhus.dk eller tlf. 89 40 99 21

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld