Skip to the content

Sang - rytmisk

Rytmisk sangundervisning gives til såvel begyndere som til viderekomne. Der tages altid udgangspunkt i elevens niveau, og det er aldrig for sent at starte på sang.


Sangundervisningens indhold

Stemmen trænes ved vejrtræknings- og sangøvelser. Dette gøres dels for at udvide stemmens omfang og udvikle klangsansen, dels for at skærpe fornemmelsen for at synge rent. Efter opvarmningen (stemmetræningen) synges det repertoire, som elev og lærer har fundet egnet, og indenfor hvilket der arbejdes med frasering, improvisation og tekstligt og musikalsk udtryk. Undervisningen i rytmisk sang inkluderer mikrofonteknik. Nodekendskab er ikke nogen betingelse, men er en fordel for den selvstændige øvning.
 

Sammenspil/sang

Hørelære og korsang er et glimrende supplement på alle alderstrin. Udover børnekorene og ungdomskoret har musik-skolen 3 voksenkor i aftenskolens regi. Foruden korsang arrangeres der fællessang, koncerter med større eller mindre sanggrupper, og rytmiske sangelever kan deltage i big-bands og pop/rock-grupper. Musikskolen arrangerer af og til større projekter, hvori der indgår både kor og sangere.
 

Startalder

12 år
 

Priser og regler

Priser og regler: Læs mere her om priser og regler
 
Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på musikskolen@aarhus.dk eller tlf. 89 40 99 21

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld