Skip to main content Skip to footer

Blokfløjte-undervisning

Aarhus Musikskole

Instrumentet


Blokfløjten er et smukt instrument med mange muligheder. Når du spiller blokfløjte på Aarhus Musikskole, får du en rigtig god musikalsk baggrund og masser af muligheder for at spille sammen med andre i musikskolens orkestre.

Blokfløjten er et smukt instrument, som på italiensk hedder Flauto dolce - det betyder blid fløjte. Allerede i middelalderen var blokfløjten et populært instrument. Blokfløjtefamilien består af instrumenter i forskellige størrelser; de almindeligste er sopran-, alt-, tenor- og basblokfløjte. På Aarhus Musikskole underviser vi i alle fire blokfløjtetyper. Kontakt gerne læreren i forbindelse med anskaffelse af instrument

Repertoiret spænder fra klassisk musik over folkeviser og moderne musik til pop og jazz. Der er skrevet særligt meget musik for blokfløjten i renæssance- og baroktiden. Derfor spiller musikken fra disse to perioder en stor rolle i undervisningen.

Undervisning

Blokfløjteundervisning tilbydes såvel børn som voksne begyndere som øvede. Undervisningen tilbydes som solo- eller holdundervisning. På Musikskolen arbejder vi kun med blokfløjter med barok greb (ikke tyske greb).

Børn starter normalt i 7 års alderen, men kan - med hjemmets opbakning og aktive støtte - begynde allerede i 5-6 års alderen. For at få størst mulig udbytte af undervisningen forventes det, at eleven øver sig hver dag. Læreren vil vejlede omkring øvning.

Sammenspil

Når du spiller blokfløjte og har spillet et stykke tid, kan du komme med i en sammenspilsgruppe der hedder MIDIBLOK. Hvis du har spillet en del år og er rutineret på blokfløjten, har du mulighed for at spille i ensemblet Flauto Dolce.
Det er også muligt at spille i Kammermusikgrupper med andre instrumenter og cembalo. Spørg din lærer til råds.

Alder

fra 6 år

Priser 

Sæson 24/25 (12. august - 27. juni)
 
 
Instrument- og sangundervisning 
- ved lektion á 25 min. pr. uge
 
Spor 1 (solo):   1.920 kr. / rate* 
  svarende til 524 kr. / måned i 11 mdr.  
Spor 2 (hold):   960 kr. / rate* 
  svarende til 262 kr. / måned i 11 mdr.  
Fra 25 år eller bosat uden for Aarhus Kommune: Dobbelt pris
Administrationsgebyr:   100 kr. / sæson   

      *Undervisningsåret / sæsonen er opdelt i 3 rater     


Se mere info om bl.a. bindingsperioder, udmeldelsesfrister og støttemuligheder her: priser og regler

Undervisningssteder

  • Officersbygningen - Aarhus Musikskole (midt i Aarhus)
  • Hasle Skole (vest for Aarhus) - Mandage efter skoletid
Tilmeld