Skip to the content

World Music Center

World Music Center er det første af sin art i Norden og er en afdeling under Aarhus Musikskole.

Kulturmøder gennem musik og dans. World Music Center skaber kulturel brobygning med kunstnere fra fjerne dele af verden og undervisere og børn på danske folkeskoler.

 

Det danske samfund har fået tilført en stor kulturel rigdom via de mange kunstnere fra andre kulturer, som de senere år er kommet til landet. En kulturel rigdom, som i høj grad er skjult. 

World Music Center er det første af sin art i Norden og fungerer som et eksperimentarium i forhold til at skabe positive kulturmøder med musikken og dansen som kulturel isbryder. 

World Music Center er kendetegnet ved at skabe broer mellem kulturer på flere planer. Det kan være broer mellem amatører og professionelle, nationale kulturer, musikstilarter, mellem folkeskolerne og kulturinstitutionerne, og med de andre nordiske lande. Broerne er skabt i arbejdet mod at etablere et miljø, hvor børn og unge oplever og medvirker aktivt i andre kulturers musiktradition. Der udvikles pædagogiske metoder for undervisning i flerkulturel musik gennem udveksling af erfaringer mellem musikundervisere fra forskellige kulturer. Der udveksles erfaringer og resultater på nationalt og internationalt niveau. 

World Music Center er funderet gennem et tæt samarbejde mellem WMC, Aarhus Musikskole, Aarhus Kommunale Skolevæsen og Det Jyske Musikkonservatorium.

Undervisningstilbud

Skoler og daginstitutioner har gennem en årrække haft stor glæde af de undervisningstilbud World Music Center tilbyder. 

Kontakt og yderligere information

World Music Center 
Projektmedarbejder: Gunnild Bak de Ridder

Officersbygningen Vester Allé 3 
8000 Aarhus C 
Mobil: 21 37 94 81

Tlf. 89 40 99 21

Fax: 86 19 60 65 
E-mail: gbs@aarhus.dk