Skip to the content

Ny CD fra sanglærer

JAZZCROONER FRA AARHUS TONER FREM

Aarhus har længe gemt på en musikalsk hemmelighed og det er jazz-crooneren TOFT·OLSEN. Han udgiver sit første jazzalbum med titlen FOUR, som samtidig er titelnummeret skrevet af Miles Davis med tekst af Jon Hendricks. For TOFT·OLSEN er tiden moden til at kaste al sin kærlighed på elleve af de allerbedste sange fra den store amerikanske sangbog. Albummet kan streames fra den 18. maj 2018.

FOUR hylder romantikken, de smukke ballader, og er traditionen tro optaget på én dag, og det kræver musikere af højeste karat, med et niveau i verdensklasse. Det er trioen bestående af Heine Hansen - piano, Morten Lund - trommer og Thomas Vang – kontrabas.

TOFT·OLSENs mission er at værne om det klassiske udtryk indenfor rytmisk musik. Værne om interpretationen der er båret af indlevelse, det stilistiske, fraseringerne, klangdannelsen, improvisationen og følelserne. TOFT·OLSEN har i mange år hovedsageligt optrådt til lukkede arrangementer, og så har han udviklet sangere på landets konservatorier og skuespillerskoler, men nu skal han altså selv stå distancen.

“Normalt har kunstnere en aktiv karriere, hvorefter de underviser og giver deres erfaring fra sig”. Jeg gør det i omvendt. Først har jeg fordybet mig i, hvordan man styrker sin stemme, og hvordan man kan raffinere sit udtryk med stemmen. Det har jeg udgivet to bøger om, og nu er jeg kommet dertil at der mangler noget. Jeg vil formidle det bedste jeg kan også i studiet og på scenen.” udtaler TOFT·OLSEN 

I 2017 udgav TOFT·OLSEN albummet KINKY BEAT som var et samarbejde med den engelske tekstforfatter Mark Davies